Efter et langvarigt forhandlingsforløb i EU står Danmark med nye klimaaftaler, men den politiske linje herhjemme vækker opsigt. Den danske regering fastholder nemlig planerne om at hente mere olie og gas op fra Nordsøen. Det sker på trods af, at de europæiske fremskrivninger viser et helt andet behov for fremtiden.

Uoverensstemmelsen mellem den danske energipolitik og de europæiske ambitioner bunder i forskellige risikovurderinger. EU har sat et klart mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 90% i 2040. Hvis dette mål bliver indfriet, vil behovet for fossil energi falde så drastisk, at nye boringer i Nordsøen bliver overflødige. Den vurdering deler man dog ikke i det danske Klimaministerium.

Uenighed om energisikkerhed

Lars Aagaard har spillet en central rolle i udformningen af de nye europæiske klimamål efter 18 timers intense forhandlinger i Bruxelles. Alligevel argumenterer han for, at Danmark fortsat skal godkende nye efterforskninger og udvindinger af olie og gas i Nordsøen. Logikken bag den danske strategi er at sikre energiforsyningen, så længe der stadig er et forbrug af fossile brændstoffer i Europa.

Klimakritikere peger på, at fortsatte investeringer i Nordsøen modarbejder de overordnede mål om at bremse den globale opvarmning. Modargumentet er, at det er bedre for miljøet og økonomien, at Europa bruger lokalt produceret gas frem for at importere flydende gas i tankskibe fra andre dele af verden undervejs i den grønne omstilling.

Fremtidens grønne omstilling

Danmark har tidligere besluttet at sætte et endeligt punktum for olie- og gasudvindingen i Nordsøen i 2050. Indtil da tillader de nuværende politiske aftaler dog, at selskaber kan søge om nye tilladelser inden for de eksisterende rammer. De kommende år vil vise, om de økonomiske investeringer i nye boringer kan betale sig i et europæisk marked, der bevæger sig væk fra fossile energikilder.