Danmark risikerer at blive delt op i et sundhedsmæssigt A- og B-hold, hvis ikke det offentlige yder tilskud til vægttabsmedicin til udvalgte patientgrupper. De nuværende regler skaber en social skævvridning, hvor kun borgere med stærk personlig økonomi har råd til de dyre behandlinger.

Debatten om tilskud til de nye typer af vægttabsmedicin raser i det danske sundhedsvæsen. Medicinen, der har vist sig yderst effektiv mod svær overvægt, koster ofte flere tusinde kroner om måneden for den enkelte borger. Det efterlader en stor gruppe patienter uden reel mulighed for at få adgang til behandlingen, selvom de har et massivt sundhedsmæssigt behov.

Vægttabsmedicin på recept

Det er de mest økonomisk sårbare grupper i samfundet, der statistisk set er hårdest ramt af svær overvægt og tilhørende følgesygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Når medicinen udelukkende er egenbetaling, opstår der en situation, hvor de mest trængende patienter afskæres fra den mest effektive hjælp. For disse grupper er egenbetalingen en uoverstigelig økonomisk barriere.

Sundhedsøkonomiske konsekvenser

Hvis det offentlige sundhedsvæsen overtager en del af regningen for specifikke patientgrupper, vil det på sigt kunne mindske udgifterne til andre dyre behandlinger af følgesygdomme. En målrettet tilskudsordning til de hårdest ramte, eksempelvis borgere med en BMI over 35 og eksisterende følgesygdomme, vil kunne sikre en mere retfærdig fordeling af sundhedstilbuddene. Uden offentlig indgriben vil den sociale ulighed i sundhed kun vokse i de kommende år.

En fokuseret indsats rettet mod de mest trængende patienter kan således både afhjælpe personlig mistrivsel og dæmme op for de langsigtede samfundsøkonomiske omkostninger ved svær overvægt.