Storbritannien står i dag over for en mere kompleks og omfattende sikkerhedstrussel, end tilfældet var under terrorangrebene i USA den 11. september 2001. En kombination af statslige aktører som Rusland, Iran og Kina samt en genopblussen af islamisk ekstremisme har skabt et historisk farligt trusselsbillede i Europa.

Sikkerhedstruslen mod Europa vokser

Efterretningstjenesten MI5 peger på en voldsom stigning i trusselsniveauet. Særligt efterforskninger af statssponseret terrorisme og sabotage er eksploderet de seneste år. Siden 2022 er antallet af statslige trusselsundersøgelser i Storbritannien således steget med 48%. Det er især lande som Rusland og Iran, der står bag attentatplaner, sabotage og spionage på europæisk jord.

Samtidig er den islamistiske terrorisme fortsat den største enkeltstående trussel. Omkring 75% af efterretningstjenestens terrorbekæmpelsesarbejde i Storbritannien er i dag rettet mod islamistisk ekstremisme, mens de resterende 25% primært handler om højreekstremisme. Særligt bekymrende er en ny tendens, hvor et stigende antal helt unge helt ned til 13-års alderen bliver radikaliseret og involveret i terrorplanlægning online.

Tråde til den danske virkelighed

Den britiske advarsel flugter tæt med de vurderinger, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) har lavet for Danmark. PET fastholder terrortruslen mod Danmark på niveau fire ud af fem, hvilket betyder, at der er en alvorlig trussel. Ligesom i Storbritannien ser det danske forsvar og efterretningsvæsen en øget risiko for russisk hybridkrig, sabotage og cyberangreb rettet mod kritisk infrastruktur.

Den tætte alliance mellem vestlige efterretningstjenester betyder, at europæiske lande i stigende grad må samarbejde for at afværge koordinerede aktioner, der styres af fremmede stater. Siden 2017 er i alt 43 igangværende terrorplaner blevet afværget i Storbritannien i de sene faser af planlægningen, hvilket understreger det konstante pres på de europæiske sikkerhedstjenester.