Den danske regering vurderer nu, at 14 regioner i Ukraine er sikre nok til, at afviste asylansøgere kan sendes tilbage. Denne udmelding møder dog markant faglig modstand fra militære eksperter, som peger på, at moderne krigsførelse gør begrebet om sikre områder bag frontlinjen forældet. De 14 udpegede regioner ligger primært i den vestlige og centrale del af det krigshærgede land.

Kritik af sikkerhedsvurdering

Moderne krigsførelse med langtrækkende missiler og droner betyder, at intet sted i Ukraine reelt kan betegnes som sikkert. Militæranalytikere henviser til, at luftangreb regelmæssigt rammer mål langt bag de egentlige kampzoner ved fronten i øst. Den officielle opdeling mellem farlige og sikre zoner afspejler en gammeldags forståelse af krig, hvor man antager, at fare kun eksisterer i umiddelbar nærhed af soldaterne i skyttegravene.

Selv det norske landinfo-kontor, som har leveret det datagrundlag, de danske myndigheder bygger deres beslutning på, betegner nu formuleringen om sikre områder som misvisende. Den norske vurdering var oprindeligt ment som en nuanceret beskrivelse af den generelle sikkerhedssituation, ikke som en blåstempling af specifikke regioner til tvangshjemsendelser.

Politiske konsekvenser og uenighed

Udlændingestyrelsen fastholder indtil videre vurderingen, hvilket åbner for, at ukrainere uden ret til ophold i Danmark kan blive sendt tilbage til de 14 regioner. Beslutningen har vakt opsigt, da Danmark dermed lægger sig på en mere stram kurs end flere andre europæiske lande, der fortsat afholder sig fra at tvangshjemsende personer til Ukraine på grund af de uforudsigelige luftangreb.

Sikkerhedssituationen i Ukraine ændrer sig løbende, og militære eksperter advarer om, at selv den mest grundige efterretningsrapport hurtigt bliver overhalet af virkeligheden på slagmarken. Regeringen står dog foreløbigt fast på, at vurderingen af de 14 regioner er baseret på de bedst tilgængelige data.