En stribe sabotageaktioner og brandattentater på tværs af Europa er udtryk for en reel russisk krig mod vestlige lande snarere end blot såkaldte hybridangreb. Den konkrete advarsel kommer fra Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, efter flere målrettede hændelser rettet mod europæisk infrastruktur og forsvarsindustri.

Attentat mod droneproducent

Baggrunden for den skærpede retorik er en sag fra august, hvor russiske efterretningstjenester orkestrerede en påsat brand mod en bygning i Tallinn. Bygningen tilhører virksomheden Milrem Robotics, som leverer ubemandede køretøjer til Ukraine. 3 lettiske statsborgere er blevet anholdt og udleveret til retsforfølgelse i Estland for deres rolle i brandstiftelsen.

Hændelsen i Tallinn står ikke alene. I samme måned blev Leipzig-Halle lufthavnen i Tyskland ramt af droneangreb, som de tyske myndigheder ligeledes har knyttet direkte til Rusland. Mønsteret viser, at Moskva i stigende grad rekrutterer borgere i lokalområderne med udsigt til hurtige penge frem for ideologiske motiver. Formålet er at sprede frygt og splitte de europæiske samfund.

Krav om fælles front i NATO

Selvom Rusland på nuværende tidspunkt ikke besidder kapaciteten til et direkte militært angreb mod NATO-lande, udnytter styret alle andre tænkelige metoder. Derfor arbejder EU på en ny samlet sikkerhedsstrategi, som bliver fremlagt senere på året. Den skal sikre tættere efterretningssamarbejde, investeringer i sikkerhedstjenester og skrappere straffe til personer, der udfører opgaver for Moskva.

Uden en koordineret og håndfast europæisk reaktion øges risikoen for mere voldsomme angreb, der kan koste menneskeliv i de berørte lande. Den nuværende situation kræver derfor massiv forberedelse, klar krisestyringsinformation til befolkningerne og en erkendelse af, at den tidligere sikkerhedspolitiske normaltilstand i Europa er fortid.