EU's nye udenrigschef, Kaja Kallas, advarer nu om, at den traditionelle vision om en toststatsløsning mellem Israel og Palæstina er ved at glide ud af rækkevidde. Udviklingen på jorden i både Gaza og på Vestbredden gør målet stadig mere urealistisk. Udmeldingen markerer et markant retorisk skifte i EU's tilgang til konflikten i Mellemøsten, hvilket også får direkte betydning for dansk udenrigspolitik.

Virkeligheden på jorden efterlader i øjeblikket meget lidt håb for en levedygtig palæstinensisk stat ved siden af Israel. Den massive ødelæggelse i Gaza efter måneders krig og den fortsatte udbygning af de israelske bosættelser på Vestbredden underminerer det fysiske grundlag for en tostatsløsning. Det er denne barske realitet, som EU nu tvinges til at forholde sig til i sine diplomatiske strategier.

Udfordringer for europæisk diplomati

EU har i årtier officielt arbejdet for en tostatsløsning som den eneste vej til varig fred i regionen. Den linje har Danmark og skiftende danske regeringer altid bakket fuldt op om. Når EU's øverste diplomat nu sår tvivl om realismen i denne plan, presser det medlemslandene til at genoverveje deres langsigtede strategi for Mellemøsten. Det gælder især i forhold til den økonomiske bistand og genopbygningshjælp.

Sikkerhed og humanitær krise

Udover de politiske forhindringer blokerer den akutte humanitære krise for enhver diplomatisk fremgang. Genopbygningen af Gaza vil kræve tocifrede milliardbeløb og tage mange år, mens den sikkerhedsmæssige situation på Vestbredden fortsat er højspændt. For investorer og internationale donorer, herunder Danmark, skaber situationen stor usikkerhed om, hvorvidt fremtidige investeringer i palæstinensisk infrastruktur overhovedet kan lade sig gøre under de nuværende rammer.

Udmeldingen fra Bruxelles sender et klart signal til både Israel og det palæstinensiske selvstyre om, at EU ikke længere vil lade sig styre af urealistiske visioner, men i stedet vil basere sin politik på de faktiske forhold i konfliktområdet.