Den stigende magtrivalisering i Arktis og de sikkerhedspolitiske konsekvenser for Rigsfællesskabet er i centrum ved et nyt topmøde i Finland. Klimaforandringerne åbner hurtigt nye sejlruter mod nord, hvilket øger den militære og økonomiske interesse fra både Rusland og Kina i det strategisk vigtige område tæt på Grønland og Færøerne.

Truslerne mod stabiliteten i Arktis

De hastigt smeltende ismasser i Nordpolområdet skaber helt nye sejlruter, som markant forkorter transporttiden mellem Asien og Europa. Denne udvikling har udløst en intensiveret geopolitisk konkurrence, hvor især Rusland øger sin militære tilstedeværelse med genåbning af gamle sovjetiske baser. Også Kina viser voksende interesse for regionen og definerer sig selv som en nær-arktisk stat med store ambitioner for polarområdet.

Danmarks centrale rolle i Arktis

For Danmark har udviklingen direkte konsekvenser for forsvars- og sikkerhedspolitikken på grund af rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne. Overvågningen af det enorme luftrum og havområde i Nordatlanten er blevet en prioritet for Forsvaret, og de seneste forsvarsforlig har afsat milliarder af kroner til at styrke kapaciteterne i nord. Topmødet i Finland skal klarlægge, hvordan EU og de nordiske lande i tættere samarbejde med NATO kan dæmme op for udefrakommende trusler og sikre den kritiske infrastruktur i Arktis.

Sikkerheden omkring Grønland og de arktiske farvande skal fremadrettet koordineres tættere mellem de nordiske lande for at beskytte Rigsfællesskabets grænser.