Den Europæiske Union arbejder i øjeblikket på en markant kursændring i sin arktiske strategi, hvor fokus flyttes fra klima og råstoffer til direkte sikkerhedspolitik og militært forsvar. Den hidtidige strategi fra 2021 dækkede ikke de voksende trusler tilstrækkeligt, og det presser nu EU til en hurtig opdatering, der direkte involverer Grønland og det danske rigsfællesskab.

Supermagternes kamp om Arktis

Arktis er blevet et centralt mødested for globale supermagter. Både Rusland og Kina øger deres tilstedeværelse i det ressourcerige område mod nord, hvilket presser de vestlige aktører. Blandt EU-medlemmerne er det særligt Danmark, Finland og Sverige, der har direkte interesser i regionen.

Den globale opvarmning i Arktis sker næsten 4 gange hurtigere end det globale gennemsnit. Over de seneste 40 år er mere end 10.000 kubikkilometer havis forsvundet. Det åbner nye, hidtil ufremkommelige sejlruter, hvilket gør området kommercielt og militært attraktivt for lande uden for regionen. Kina lancerede i 2018 sin plan om en polar silkevej med skibsfart og infrastruktur gennem Det Nordlige Ishav for at forbinde Asien og Europa. Senest har et kinesisk containerskib gennemført en sejlads til den russiske by Murmansk via en af de nye ruter.

Forsvar og kritiske kabler under lup

Den øgede russiske militære oprustning og kinesiske økonomiske ekspansion tvinger EU til at gentænke forsvarsindsatsen. Det nye strategiske dokument skal efter planen sikre bedre koordination med NATO, som i februar igangsatte en fælles arktisk indsats for at styrke alliancens position i området.

Eksperter peger på, at en kommende EU-strategi skal indeholde konkrete planer for beskyttelse af de undersøiske kabler, der forbinder Norge med det europæiske fastland. Derudover er der lagt op til et tættere samarbejde om forsvarsindustri og test af militært udstyr i det ekstreme arktiske klima, hvor de nordiske lande besidder stor ekspertise.

EU har allerede indgået sikkerheds- og forsvarspartnerskaber med Canada, Island, Norge og Storbritannien. Disse aftaler forventes at blive integreret som en fast del af den nye arktiske politik, da sikkerheden i Arktis hænger uløseligt sammen med den generelle europæiske sikkerhed.

Den Europæiske Unions ledelse har understreget vigtigheden af et tættere partnerskab med Grønland om kritiske råstoffer og energi, ligesom der lægges op til, at EU's kommende langsigtede budget skal afsætte midler til infrastruktur, isbrydere og fiskeri i regionen. Selve offentliggørelsen af den nye strategi er dog foreløbigt forsinket.