
EU-topmøde ender uden aftale om gigantisk regning
18. okt. 2026, 05.31
EU-landene er dybt uenige om et nyt budget på 2 billioner euro, mens Ukraine efterspørger yderligere 70 milliarder euro i støtte.
EU-topmødet i Bruxelles sluttede fredag uden en aftale om det fremtidige langsigtede budget. Voksende udgifter til forsvar, massiv støtte til Ukraine og høje energipriser skaber dybe kløfter mellem medlemslandene.
Strid om EU's gigantbudget
Europa-Kommissionen har lagt op til et budget på næsten 2 billioner euro for perioden 2028 til 2034. Pengene skal styrke europæisk forsvar, teknologi og konkurrenceevne. Et kompromisforslag fra det irske formandskab vil skære 141 milliarder euro af dette udspil. Dette forslag låser 99,5% af midlerne fast på forhånd og fjerner halvdelen af den økonomiske fleksibilitet.
Seks spareorienterede lande anført af Tyskland ønsker et mindre samlet budget. Modsat kæmper 17 lande, heriblandt Italien og Spanien, for at frede landbrugsstøtte og regionale udviklingsmidler. Det efterlader EU-præsident Antonio Costa med en svær opgave forud for forhandlingerne mod slutningen af året.
Kæmpe milliardkrav fra Ukraine
Sikkerhedsområdet presser de europæiske kasser markant. Den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky oplyser, at krigen vil koste landet 155 milliarder euro i 2027. Ukraine søger derfor yderligere 70 milliarder euro i direkte hjælp. EU har i forvejen ydet et lån på 90 milliarder euro gældende for 2026 og 2027.
Samtidig skaber afhængigheden af amerikansk forsvarsudstyr problemer. Restriktioner på den amerikansk styrede Starshield-satellittjeneste ramte for nylig ukrainske militæroperationer hårdt, uden at de europæiske lande på kort sigt kan levere et alternativ. Desuden vækker en midlertidig amerikansk lempelse af sanktioner mod russisk diesel officiel ærgrelse i Bruxelles.
Splittelse om energipriser og klima
Konflikten i Mellemøsten har lagt 106 milliarder euro oven i EU's regning for import af fossile brændstoffer. Det Internationale Energiagentur forbereder frigivelsen af 100 millioner tønder nødlagre over fire måneder for at afbøde presset.
Italien, Grækenland og de fire Visegrad-lande vil udskyde EU's nye kvotesystem for brændstoffer, ETS2, frem til 2030 for at skåne forbrugere og virksomheder for ekstra afgifter. De nordiske lande afviser en udskydelse af hensyn til faste investeringer og de langsigtede klimamål. Mødet endte uden afklaring på striden.
Kilde: en.people.cn