EU-ledere samles mandag i den finske by Rovaniemi for at genforhandle og stramme unionens arktiske strategi. Det sker i lyset af, at både Kina og Rusland markant øger deres militære og økonomiske tilstedeværelse i området. Udviklingen får direkte konsekvenser for det danske rigsfællesskab og sikkerheden omkring Grønland.

Kampen om Arktis spidser til

Den hurtige afsmeltning af polarisen åbner nye sejlruter og giver adgang til hidtil utilgængelige naturressourcer. Det har skabt en intensiveret global konkurrence. Rusland har genåbnet adskillige militærbaser fra sovjettiden i regionen, mens Kina definerer sig selv som en nær-arktisk stat og investerer tungt i infrastrukturprojekter.

De nye arktiske ruter kan forkorte sejltiden mellem Asien og Europa med op til 40%, hvilket gør kontrollen over området strategisk afgørende for den globale handel. Det øgede pres skaber bekymring i Bruxelles, hvor man nu vil koordinere en fælles europæisk modvægt til de to stormagter.

Grønland og Danmark i brændpunktet

For Danmark og rigsfællesskabet betyder den skærpede situation, at Grønland er rykket helt ind i centrum for den globale storpolitik. Den danske regering har tidligere afsat 1,5 milliarder kroner til at styrke overvågningen og det militære beredskab i Arktis med droner, radarer og øget satellitovervågning.

Sikkerhedseksperter peger på, at Danmarks evne til at hævde suverænitet i det enorme grønlandske luftrum og farvand bliver sat under pres, når den arktiske skibsfart mangedobles. EU-mødet i Finland skal munde ud i enighed om stærkere overvågning og tættere forsvarssamarbejde, som direkte skal støtte de arktiske medlemslande og partnere i at modstå det ydre pres.