EU’s udenrigschef foreslår nu at lade unionens egen anklagemyndighed overtage jagten på de virksomheder og personer, der hjælper Rusland med at omgå sanktioner. Forslaget skal dæmme op for den ulovlige handel, som i øjeblikket hjælper med at finansiere krigsmaskinen i Moskva.

Nye sanktionsbrydere skal retsforfølges hårdere

Initiativet fra Kaja Kallas lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i Luxembourg skal have direkte mandat til at efterforske og retsforfølge sager om sanktionsomgåelse. Det drejer sig specifikt om ulovlig eksport af følsomme varer, som kan anvendes i den russiske militærindustri, samt hvidvask af penge for styret i Kreml.

Forslaget blev præsenteret på et møde for EU-landenes ambassadører onsdag. Der er foreløbigt tale om en strøtanker uden formelle lovforslag på bordet endnu. Myndigheden i Luxembourg beskæftiger sig i dag primært med grænseoverskridende svindel, hvidvask og korruption, hvorfor en udvidelse af mandatet til også at gælde sanktionsbrud vil være en markant udviddelse af anklagemyndighedens magt.

Ensretning af regler på tværs af grænser

Håndhævelsen af EU’s sanktioner mod Rusland har længe været udfordret af store forskelle i de 27 medlemslandes nationale lovgivning og retsforfølgelse. Med det nye udspil vil man ramme aktører inden for EU’s egne grænser, som overtræder handelsforbuddene mod russiske og hviderussiske enheder.

Siden den fulde invasion af Ukraine har EU vedtaget 21 sanktionspakker mod Moskva. Disse pakker retter sig mod blandt andet olie- og gaseksport, finansielle tjenesteydelser og kryptobørser, som bruges til at flytte kapital til russiske institutioner. En centralisering af efterforskningen skal sikre, at virksomheder i hele unionen bliver straffet ensartet, hvis de bryder reglerne.