Et nyt lovforslag i EU-systemet lægger op til en markant kursændring for de mange milliarder, der hvert år ruller ind via CO2-kvotesystemet. Planen er at øremærke hele 75% af de nationale kvoteindtægter direkte til industriens grønne omstilling. For danske virksomheder kan det betyde en tiltrængt økonomisk håndsrækning til at dække de store udgifter ved at nedbringe udledningen.

Nye planer for CO2-milliarder

I dag flyder store dele af indtægterne fra EU's CO2-kvoteauktioner (ETS) direkte ned i de enkelte medlemsstaters statskasser uden faste bindinger. Det nye udkast fra EU-lovgiverne vil ændre dette fundamentalt ved at tvinge regeringerne til at geninvestere 75% af pengene i den tunge industri. Målet er at sætte fart på udviklingen af grønne teknologier og CO2-fangst.

Samtidig lægger forslaget op til at stramme det samlede loft for udledninger frem mod årtiet efter 2030. Det vil skabe et yderligere pres på virksomhederne for at omstille produktionen hurtigere, men de øremærkede midler skal fungere som en økonomisk stødpude under processen.

Konsekvenser for dansk erhvervsliv

For dansk erhvervsliv og de hjemlige klimamål kan initiativet få stor betydning. Danmark har i forvejen ambitiøse mål om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030, og en stor del af denne reduktion skal findes i industrien. Hvis en fast procentdel af de danske kvoteindtægter låses til grøn omstilling, vil det frigøre massive summer til konkrete projekter i landets store produktionsvirksomheder.

Forslaget skal nu forhandles på plads mellem EU-parlamentet og medlemslandene, før de nye regler og de strammere udledningslofter kan træde i kraft.