Europæiske militærstyrker sakker bagefter den teknologiske udvikling inden for drone- og luftkrig, som i øjeblikket udspiller sig på slagmarken i Ukraine. Der er et akut behov for at opgradere de europæiske forsvarssystemer for at kunne modstå moderne trusler.

Advarslen kommer direkte fra Letland, hvor præsident Edgars Rinkevics peger på de massive ændringer i krigsførelsen. Den ukrainske konflikt har vist, at droner og avancerede luftbårne systemer har ændret dynamikken på slagmarken fuldstændigt, og her halter de europæiske NATO-allierede bagefter.

Erfaringer fra ukrainsk jord

De daglige kampe i Ukraine fungerer som et brutalt laboratorium for militær teknologi. Både billige forbrugerdroner og avancerede militære ubemandede fartøjer bliver brugt i et hidtil uset omfang til både overvågning, måludpegning og direkte angreb.

Europæiske hære, herunder de nordiske og baltiske landes forsvar, er stadig indrettet efter ældre doktriner. Det tager for lang tid at omstille produktionen og implementere den nye teknologi i de eksisterende militære strukturer. Hvis en konflikt rammer NATO-territorium, vil de nuværende systemer ikke være tilstrækkelige.

Krav om hurtig oprustning

Der opfordres nu til en øjeblikkelig og koordineret indsats i Europa for at lukke det teknologiske hul. Det handler ikke kun om at indkøbe flere droner, men i lige så høj grad om at udvikle effektive modforanstaltninger, såsom elektronisk krigsførelse og mobile luftværnssystemer, der kan nedskyde sværme af mindre droner.

Investeringer i forsvarsindustrien skal derfor målrettes den nye virkelighed hurtigst muligt. Flere østeuropæiske lande øger i øjeblikket deres forsvarsbudgetter markant for at imødegå truslen fra øst, men hele den europæiske alliance er nødt til at trække i samme retning, hvis sikkerheden skal garanteres.