Fem danske kommuner har fået den nødvendige godkendelse til at hæve indkomstskatten for deres borgere i det kommende år. Det drejer sig om Hørsholm, Holstebro, Odder, Morsø og Hjørring. Det sker som en del af kommunernes økonomiske planlægning for næste år, hvor den samlede ramme for de kommunale skatter skal holdes i balance. Og selvom nogle kommuner hæver skatten, vil andre sænke den for at sikre, at det samlede skattetryk under ét på landsplan ikke stiger.

Skatteforhøjelserne i de fem kommuner sker efter ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som administrerer den fælleskommunale skatteramme. For borgerne i de berørte områder betyder det en direkte mærkbar ændring i de månedlige lønudbetalinger fra 1. januar. Navnlig Hørsholm Kommune, der traditionelt har ligget i den lave ende af skatteskalaen, har søgt om at hæve skatten for at få de lokale budgetter til at hænge sammen. Det samme gør sig gældende for de fire øvrige kommuner, der strækker sig fra Østjylland til Nordjylland.

Modvægt i andre kommuner

For at de fem kommuner kan få lov til at opkræve mere i skat, kræver det, at andre kommuner frivilligt sænker deres skattesats tilsvarende. Det skyldes det stramt styrede udlignings- og sanktionssystem. Hvis de kommunale skatter samlet set stiger på landsplan, udløser det økonomiske straffe fra staten til kommunerne som helhed. Flere andre kommuner har derfor valgt at sænke skatten for at skabe den nødvendige balance i det nationale kommunebudget. Det sikrer, at den samlede skattebyrde på landsplan forbliver neutral for de danske skatteydere.

Lokale konsekvenser for borgerne

De præcise procenter for stigningerne varierer mellem de fem kommuner, men de vil alle medføre en øget skatteopkrævning på den almindelige indkomstskat. For en gennemsnitlig familie i de berørte kommuner kan skatteforhøjelsen betyde flere tusinde kroner mindre i rådighedsbeløb om året. Kommunalbestyrelserne i Hørsholm, Holstebro, Odder, Morsø og Hjørring har vurderet, at forhøjelserne er nødvendige for at opretholde det nuværende serviceniveau inden for blandt andet skole-, ældre- og sundhedsområdet uden at skulle gennemføre store besparelser.