Finland udbygger nu barrieren på sin 1.340 kilometer lange østgrænse mod Rusland. Beslutningen markerer en markant ændring i det nordiske sikkerhedsbillede, efter at landet blev optaget i NATO som reaktion på krigen i Ukraine. Udbygningen af hegnet sker for at styrke kontrollen og forhindre hybrid krigsførelse via grænsen.

Nye forsvarsværker i Norden

Det finske grænseværn etablerer i første omgang 200 kilometer hegn på de mest kritiske strækninger. Barrieren bliver over 3 meter høj med pigtråd i toppen, overvågningskameraer og natkameraer. Projektet forventes at koste omkring 380 millioner euro, hvilket svarer til over 2,8 milliarder danske kroner, og skal stå helt færdigt i 2026. Det første pilotprojekt på 3 kilometer nær byen Imatra blev afsluttet med succes i 2023.

NATO-grænsen rykker tættere på

Sikkerhedssituationen i Østersøregionen har ændret sig fundamentalt, og det påvirker også Danmarks strategiske position. Med Finlands og Sveriges NATO-medlemskab er Østersøen i praksis blevet et indlandshav for forsvarsalliancen. Den finske grænsekontrol skal dæmme op for russiske forsøg på at presse migranter over grænsen, som det tidligere er set i både Finland, Polen og de baltiske lande. Alle 8 officielle grænseovergange mellem Finland og Rusland holdes foreløbigt lukkede på ubestemt tid.

Øget overvågning mod øst

Hegnet dækker kun en del af den enorme grænse, som hovedsageligt består af uvejsom skov og vildmark. Derfor suppleres den fysiske barriere med massive investeringer i digital overvågning, droner og øget patruljering. Tiltagene skal sikre, at eventuelle grænseovertrædelser opdages øjeblikkeligt, så det finske militær og grænseværn kan reagere hurtigt. Udviklingen følges tæt af de øvrige nordiske lande, der koordinerer deres beredskab i det nye fælles NATO-område.

Finland styrker nu det nordiske forsvar ved at lukke hullerne mod øst, hvilket skaber en mere stabil og kontrolleret situation langs NATO's ydre grænse.