Der er opstået en dyb intern splid i den finske regering om handelspolitikken over for Israel. Ministeren for udviklingssamarbejde og udenrigshandel, Ville Tavio, afviser nu at indføre handelsrestriktioner mod varer fra israelske bosættelser. Dermed går han direkte imod udenrigsminister Elina Valtonen, som kort forinden havde tilsluttet Finland en international erklæring, der netop støtter sådanne sanktioner.

Konflikten svækker den nordiske og europæiske enighed i spørgsmålet om Israel. Storbritannien har allerede indført et nationalt importforbud mod bosættelsesvarer, mens Frankrig og Canada støtter lignende skridt. Også de øvrige nordiske lande har bakket op om den linje, som den finske udenrigsminister oprindeligt støttede i en fælles erklæring med 12 lande. Den finske handelsminister slår dog fast, at Finland ikke vil forberede nationale restriktioner, og at han vil stemme imod et eventuelt EU-forslag om emnet.

Uenighed i EU og internt i Norden

Handelsministeren mener, at EU i stedet bør fokusere på diplomati og samtaler med begge parter i konflikten. Han peger på, at det ikke er i Finlands interesse at presse EU mod handelsrestriktioner over for Israel, og han sår tvivl om, hvorvidt sanktioner overhovedet vil have en effekt på den israelske regering. Han fremhæver i stedet Hamas som konfliktens egentlige kerne.

Internt i EU er medlemslandene splittede om, hvorvidt restriktioner på bosættelsesvarer skal behandles som en handelsforanstaltning eller som sanktioner. Forskellen er afgørende, da handelsregler kan vedtages med kvalificeret flertal, mens sanktioner kræver absolut enighed blandt alle medlemslande. Lande som Tyskland, Ungarn og Tjekkiet har tidligere blokeret for fælles EU-tiltag mod Israel.

Volden i Vestbredden eskalerer

Debatten finder sted på et baggrundstæppe af stigende uro. Siden begyndelsen af 2026 er mindst 82 palæstinensere, herunder 19 børn, blevet dræbt, og omkring 1.900 er blevet såret af israelske styrker eller bosættere på Vestbredden. FN-data viser, at antallet af skader forårsaget direkte af bosættere er steget voldsomt fra et gennemsnit på én hver tredje dag i 2020 til mere end tre om dagen i 2026. Samtidig viser tal fra EU, at over 90% af efterforskningerne af bosættervold afsluttes uden sigtelser.

Udenrigsministerens fløj i den finske regering fastholder, at der er brug for aktive skridt til at beskytte tostatsløsningen og modarbejde bosættelsesudvidelser samt tvangsforflyttelser af palæstinensere. Men med handelsministerens veto er Finlands officielle holdning nu splittet i to.