Antallet af statslige konflikter i verden nåede i 2025 det højeste niveau siden Anden Verdenskrig. Den markante stigning i globale spændinger og væbnede opgør udfordrer den internationale sikkerhed og stiller nye, store krav til dansk udenrigspolitik og Danmarks rolle i NATO.

Ny konfliktstatistik viser en dyster udvikling på verdensplan. Kurven over væbnede konflikter, hvor mindst en stat er involveret som aktiv part, har passeret alle tidligere målinger i efterkrigstiden. Dette står i skarp kontrast til 1950'erne, som historisk set står tilbage som det mest fredelige årti i den undersøgte periode.

Pres på det danske forsvar

For Danmark betyder det historisk høje konfliktniveau en markant ændring i det daglige trusselsbillede. Den danske regering har allerede reageret ved at fremrykke og øge investeringerne i Forsvaret for at leve op til NATO-forpligtelserne på 2% af bruttonationalproduktet. De mange aktive brændpunkter globalt presser de vestlige militære alliancer til at være til stede flere steder samtidigt.

Geografisk spredning af krige

Udfordringen i 2025 er ikke blot intensiteten af de enkelte krige, men den store geografiske spredning. Flere mindre og mellemstore stater er rykket i direkte konfrontation med hinanden, hvilket skaber en mere fragmenteret og uforudsigelig verdensorden. Det svækker det diplomatiske beredskab og øger risikoen for, at regionale stridigheder eskalerer til større internationale kriser.

Den nye virkelighed tvinger mindre nationer som Danmark til i endnu højere grad at søge tætte bilaterale sikkerhedsaftaler ud over det brede NATO-samarbejde for at sikre nationale interesser og handelsruter.