Efter det voldsomme jordskred ved Nordic Waste i Randers Kommune venter der nu en række omfattende retssager om det økonomiske efterspil. Flere aktører forsøger at placere det økonomiske ansvar for rydningsarbejdet, som har kostet samfundet millioner af kroner. Det viser en kortlægning af de igangværende juridiske processer.

Nye retssager på vej efter jordskreddet

Konkursboet efter Nordic Waste har indledt en civil retssag ved Retten i Randers mod moderselskabet DSH Environment og søsterselskabet DSH Recycling. Formålet er at omstøde en række transaktioner og overførsler af aktiver, som fandt sted i ugerne op til konkursen i januar 2024. Kuratorerne forsøger dermed at hente penge tilbage til boet, så der kan udbetales dividende til kreditorerne.

Sagen mod ledelsen og ejerne

Der undersøges også, om der er grundlag for at rejse et personligt erstatningsansvar mod den tidligere ledelse og bestyrelse i Nordic Waste, samt mod ejerne i USTC-koncernen, som kontrolleres af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre. Kammeradvokaten vurderer i øjeblikket, om staten skal anlægge sag for at få dækket de offentlige udgifter til oprydningen.

Randers Kommune og statens krav

Randers Kommune har foreløbigt opgjort sine direkte udgifter til akut afværgearbejde til mindst 120 millioner kroner. Miljøstyrelsen har sideløbende overtaget ansvaret for en del af området og har foreløbigt brugt omkring 50 millioner kroner på at sikre, at det forurenede jordskred ikke ender i Alling Å. Disse krav vil blive rettet mod konkursboet og de selskaber, der kan gøres ansvarlige.

En politiundersøgelse kører sideløbende med de civile søgsmål, hvor Østjyllands Politi efterforsker, om der er sket overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med driften af jorden på modtagepladsen i Ølst.