En stor del af de yngste danske skolebørn færdes dagligt på sociale medier, selvom de slet ikke har alderen til det. Hele 65% af de 9-12-årige benytter platforme, som officielt kræver, at brugerne er fyldt 13 år. Den udbredte brug af tjenester som Snapchat, TikTok og Instagram blandt børn i indskolingen og mellemtrinnet skaber bekymring over manglende kontrol med det indhold, børnene møder.

De høje tal dækker over en virkelighed, hvor aldersgrænser på internettet i praksis er nemme at omgå. Mange børn opretter profiler ved blot at angive et forkert fødselsår, ofte med stiltiende accept eller direkte hjælp fra forældrene, som ønsker, at deres børn skal være en del af det digitale fællesskab med klassekammeraterne.

Risiko for ubehageligt indhold

Når børn under 13 år opretter sig på de voksne platforme, bliver de udsat for algoritmer, der ikke er designet til deres modenhedsniveau. Det betyder, at de risikerer at støde på voldsomt indhold, skjult reklame og ubehagelige henvendelser fra fremmede. Algoritmerne på de store tjenester er indrettet til at fastholde brugernes opmærksomhed, hvilket er særligt problematisk for de 9-12-årige, der har sværere ved at gennemskue de mekanismer, der holder dem til skærmen.

Forældre står med ansvaret

Der efterlyses nu skærpede systemer til aldersverificering, så det ikke længere er op til det enkelte barn eller de pressede forældre at håndtere grænserne. Indtil det sker, hviler ansvaret på de danske hjem, hvor dialogen om den digitale adfærd og klare aftaler om skærmtid og app-installationer er de mest effektive redskaber til at beskytte børnene online.