Danske og europæiske internetbrugere må sandsynligvis fortsætte med at klikke på irriterende cookie-bannere, hver gang de besøger en ny hjemmeside. En ellers planlagt forenkling i EU-lovgivningen er i fare efter massivt lobbyarbejde fra teknologigiganten Google. Det har skabt stor bekymring blandt forbrugerorganisationer over hele Europa.

Kampen om fremtidens digitale privatliv står lige nu i EU-systemet. Oprindeligt lagde et lovforslag op til, at 450 millioner europæiske borgere kunne nøjes med at indstille deres privatlivspræferencer én enkelt gang direkte i deres internetbrowser. Det ville betyde et endeligt farvel til de konstante pop-op-vinduer om cookies, som i dag møder brugere på stort set alle hjemmesider.

Teknologigigant greb ind

Google har haft held med at presse EU-Rådet til at fjerne den afgørende passus, kendt som artikel 88b, fra det endelige lovudkast. Denne artikel var selve fundamentet under den tekniske løsning, der skulle lade browseren håndtere brugernes nej til sporing automatisk. Uden denne artikel vil den nuværende praksis med individuelle godkendelser på hver enkelt hjemmeside fortsætte uændret.

Modstanden mod fjernelsen vokser nu hurtigt. En koalition bestående af 19 forskellige civilsamfundsorganisationer og forbrugergrupper har indledt en fælles kampagne for at få Europa-Parlamentet til at genindføre artiklen før den endelige afstemning. Organisationerne peger på, at fjernelsen udelukkende tjener de store tech-firmaers økonomiske interesser i at indsamle brugerdata til målrettet annoncering.

Afgørende afstemning i vente

Sagen lander nu hos de europæiske politikere i Europa-Parlamentet, som skal træffe den endelige beslutning ved en kommende og altafgørende afstemning. Her vil det vise sig, om parlamentarikerne vælger at lytte til forbrugerorganisationerne eller lader tech-industriens lobbyarbejde stå ved magt. Hvis artikel 88b ikke genindføres, forbliver de daglige klik på cookie-bannere en fast del af hverdagen for de danske internetbrugere.