Grækenland oplever i øjeblikket det største asylpres i hele EU målt i forhold til indbyggertallet. Nye tal fra årets første 6 måneder viser en markant stigning i antallet af asylansøgninger i det sydeuropæiske land. Det skaber fornyet debat om EU's grænser og fordelingen af flygtninge.

Asylpres i Grækenland trebygger EU-gennemsnittet

I løbet af årets første 6 måneder blev der registreret omkring 23.000 ansøgninger om international beskyttelse i Grækenland. Det svarer til 2.254 asylansøgninger for hver 1 million indbyggere, eller cirka én ansøgning for hver 444 græske borgere.

Til sammenligning ligger gennemsnittet på tværs af EU-landene på omkring 710 ansøgninger per 1 million indbyggere. Det græske asyltal per indbygger er dermed mere end 3 gange så højt som det europæiske gennemsnit. Den geografiske placering som et af de primære ankomstlande ad migrationsruterne over Middelhavet er hovedårsagen til de høje tal.

Konsekvenser for europæisk asylpolitik

De mange ankomster belaster de lokale modtagecentre og forlænger sagsbehandlingstiderne for de mange ansøgere. Det massive pres genopliver diskussionen om sikkerheden ved EU's ydre grænser og omfordelingen af asylansøgere mellem medlemslandene. Dette er også et centralt emne i den danske politiske debat om asylpolitik og grænsekontrol.

De sydeuropæiske lande har længe efterspurgt mere solidaritet og en fastere aftale om at fordele de ankomne asylansøgere mere ligeligt mellem alle EU-medlemslande. De nye tal understreger, at presset på de ydre grænser fortsat er ujævnt fordelt.