En stor gruppe unge forlader folkeskolen uden de mest basale færdigheder i bagagen. Hele 11,8% af eleverne i 9. klasse bestod ikke prøverne i både dansk og matematik ved de seneste afgangseksamener. Det svarer til, at mere end hver tiende elev ikke opnår minimumskarakteren 02 i de to helt centrale bundne fag.

Dette efterlader en stor gruppe unge i en svær situation, da netop beståede prøver i dansk og matematik er et adgangskrav til langt de fleste ungdomsuddannelser. Uden disse karakterer er vejen til både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser reelt spærret, hvilket øger risikoen for, at de unge tabes på gulvet i overgangen fra grundskole til arbejdsliv.

Alvorlige konsekvenser for fremtiden

Konsekvenserne rækker langt ind i voksenlivet, da manglende uddannelse hænger tæt sammen med senere arbejdsløshed og marginalisering på arbejdsmarkedet. Kravene på det moderne arbejdsmarked stiger løbende, og der bliver stadig færre job til ufaglærte. Derfor ses de svage faglige resultater i folkeskolen som et alvorligt samfundsproblem, der kræver hurtig handling.

Skolerne peger på, at der er behov for en langt tidligere indsats i skoleforløbet, hvis kurven skal knækkes. Det handler om at spotte de udfordrede elever allerede i de mindre klasser og sætte ind med målrettet støtte, før de faglige huller bliver for store at lukke i udskolingen.

Krav om politisk handling

Fra politisk side og i Undervisningsministeriet er der fokus på at reformere folkeskolens rammer, så de bogligt svage elever sikres bedre hjælp. Blandt forslagene er mere fleksible undervisningsformer, færre bindinger på skolerne og mere praktisk undervisning, som kan motivere de elever, der mistrives med den traditionelle boglige undervisning.

Målet er at skabe en skole, hvor færre unge lades i stikken, og hvor alle får de nødvendige forudsætninger for at kunne læse videre og klare sig selv på fremtidens arbejdsmarked.