EU's udenrigschef Kaja Kallas må opgive at oprette en ny rådgivningsgruppe for forsvar efter massiv modstand fra medlemslandene. Forslaget blev ellers præsenteret så sent som i sidste uge under et uformelt møde for forsvarsministre i Irland. Mandag skulle den nye gruppe have holdt sit første møde i Bruxelles, men invitationerne er nu blevet trukket tilbage.

Kampen om EU's forsvarspolitik

Den fejlslagne plan handlede om at samle fremtrædende politiske og militære personligheder. Gruppen skulle finde nye måder at lukke de europæiske forsvarshuller på i en tid med stigende trusler. Rådgiverne skulle dog udelukkende have haft en vejledende funktion og ingen formel beslutningsmyndighed over medlemslandenes egne forsvar. Den hurtige tilbagetrækning understreger den store følsomhed, der fortsat er blandt medlemslandene, når det gælder national suverænitet over militære spørgsmål. For Danmark og de øvrige medlemslande betyder det, at de nationale regeringer holder fast i den direkte kontrol med forsvarssamarbejdet.

Magtkamp i toppen af Bruxelles

Sagen udstiller en voksende intern magtkamp i EU's absolutte top. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forsøger at trække mere af udenrigs- og forsvarspolitikken over under sin direkte kontrol. Det har skabt tæt gnidningsmodstand med udenrigstjenesten, som Kaja Kallas står i spidsen for. De to topfolk er i forvejen uenige om flere store udenrigspolitiske emner, herunder forholdet til Israel. Samtidig presser Frankrig og Tyskland på med et forslag, der vil lægge udenrigstjenesten direkte under kommissionsformandens tilsyn. Det vil svække udenrigschefens uafhængige rolle markant.

Behovet for militær oprustning og hurtigere beslutningsgange i Europa er uændret, men de interne strukturelle stridigheder i Bruxelles blokerer nu for nye fælles initiativer. Det efterlader medlemslandene med opgaven at finde andre veje til at styrke det europæiske forsvar.