Klyng bomber fortsætter med at kræve adskillige menneskeliv og lemlæste hundreder af civile på globalt plan. I 2025 blev mindst 1.063 personer dræbt eller såret af de omstridte våben, hvilket gør året til et af de blodigste i historien. De fleste ofre var civile, herunder mindst 34 børn.

Ukraine er det absolut hårdest ramte land i verden. For fjerde år i træk ligger landet i top og tegnede sig i 2025 for hele 87% af de registrerede globale ofre. Det reelle tal på verdensplan vurderes at være væsentligt højere, da mange tilfælde aldrig bliver indberettet. Den hidtidige dystre rekord blev sat i 2022 med 1.172 ofre i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine.

Våben i Ukraine og andre lande

Udover i Ukraine blev der i 2025 registreret dræbte og kvæstede i Afghanistan, Cambodja, Irak, Laos, Libanon, Myanmar, Rusland og Syrien. Klyngevåben fungerer ved at sprede et stort antal mindre sprængladninger over et stort område. Det skaber stor fare for civilbefolkningen, da mange af de små bomber ikke eksploderer ved nedslaget, men forbliver aktive i jorden i årevis.

Nye produktioner og international splid

Konventionen mod klyngevåben forbyder al brug, produktion og lagring af ammunitionen. Traktaten har 112 medlemslande, men samarbejdet mærker nu modstand. Litauen trak sig i marts som det første land nogensinde ud af aftalen. Samtidig har både USA og Rusland for første gang stemt imod en FN-resolution, der støtter konventionen.

Der er fundet tegn på nyproduktion af klyngebomber i Kina, Indien, Israel, Myanmar, Nordkorea, Polen, Rumænien, Rusland og Sydkorea, ligesom USA planlægger fremtidig produktion. Mindsket amerikansk bistand til rydning betød desuden, at efterladte klyngebomber dræbte eller kvæstede 117 personer i 2025.