Det Konservative Folkeparti vil flytte milliarder fra offentlig administration til børn og velfærd. En gennemgang af partiets økonomiske plan viser dog, at regnestykket bag det store børneløfte har svært ved at hænge sammen i praksis.

Det Konservative Folkeparti har præsenteret en plan, der skal frigøre 22 milliarder kroner i den offentlige sektor frem mod 2030. Pengene skal findes ved at skære i bureaukrati og administration i kommuner, regioner og staten. En stor del af disse midler skal geninvesteres direkte i kernevelfærd som folkeskoler, daginstitutioner og ældrepleje.

Kritik af regnestykket

Flere økonomer og politiske modstandere peger nu på, at de konservative besparelser rammer områder, som reelt understøtter velfærden. Administrative stillinger dækker ofte over opgaver som visitation til plejehjem, skemalægning på skoler og koordination af sundhedsvæsenet. Hvis disse stillinger nedlægges, risikerer opgaverne at falde tilbage på de varme hænder.

Derudover viser budgettet, at en stor del af de 22 milliarder kroner allerede er reserveret til skattelettelser og reduktion af den offentlige gæld. Det efterlader et væsentligt mindre beløb til det lovede velfærdsløft, hvilket skaber usikkerhed om, hvordan de konkrete forbedringer for børnene skal finansieres.

Svært at finde besparelser

Erfaringer fra tidligere sparerunder i kommunerne viser, at det er kompliceret at adskille ren administration fra borgernær service. Ofte fører besparelser på administrative systemer til mere papirarbejde for lærere og pædagoger, hvilket strider mod hensigten i det konservative udspil. Partiet fastholder dog, at en målrettet afbureaukratisering er fuldt ud realisabel.