Truslen om en potentiel russisk invasion får nu Litauen til at mobilisere hele befolkningen i et omfattende civilberedskab. Både skolebørn og voksne uddannes til at kunne modstå et angreb fra øst, mens landet opruster med droner og forsvarsværker tæt på grænsen.

I Litauen, der har et indbyggertal på under 3 millioner, er forberedelserne til en væbnet konflikt rykket helt ind i klasselokalerne. På almindelige gymnasier i hovedstaden Vilnius undervises eleverne nu i militær overlevelse og førstehjælp ved siden af de gængse skolefag. 15-årige skoleelever trænes i at kunne fungere som sanitetsfolk, hvis der udbryder krig.

Målet med den brede folkelige træning er at sende et klart signal til styret i Moskva om, at hele samfundet vil yde modstand under en eventuel invasion. Også voksne civile, herunder akademikere og universitetsansatte, modtager intensiv våbentræning i deres fritid. Det supplerer landets professionelle militær, som i dag er markant mindre end de russiske styrker.

Nye forsvarsværker mod øst

Geografien gør den baltiske stat særligt sårbar. Hovedstaden Vilnius ligger mindre end 32 kilometer fra grænsen til Belarus, som er Ruslands tætteste allierede, og som blev brugt som afsæt for invasionen af Ukraine. Tidligere var der udbredt tvivl i NATO om, hvorvidt Litauen overhovedet kunne forsvares på grund af sin klemte placering mellem Belarus og den russiske eksklave Kaliningrad.

Erfaringerne og den teknologiske udvikling fra krigen i Ukraine har dog ændret situationen. Litauen investerer nu massivt i det såkaldte Eastern Flank Deterrence Initiative. Det er et højteknologisk netværk af sensorer og droner, der skal overvåge grænserne og forsinke fjendtlige troppebevægelser. Samtidig etableres der fysiske tankspærringer og underjordiske kommandoposter over hele landet.

Historien skræmmer befolkningen

Den intense forberedelse bunder i historiske erfaringer, som stadig står friskt i erindringen hos befolkningen. Den sovjetiske besættelse af Litauen sluttede først i 1991, da kommunistblokken brød sammen. Det skaber en bred konsensus i samfundet om at beskytte det genvundne selvstændige territorium.

Den litauiske mobilisering sker samtidig med en generel oprustning i Norden og de baltiske lande. Finland har netop færdiggjort produktionen af den første motor til F-35-kampfly på NATO's grænse til Rusland, og det øgede fokus på civilberedskab vinder også frem i den danske forsvarsdebat, hvor robusthed over for hybride trusler og krisesituationer er kommet øverst på dagsordenen.