NATO ændrer nu sin grundlæggende strategi for luftrummet og går fra fredstidsovervågning til et aktivt forsvar hele vejen rundt. Den nye kurs skyldes en markant stigning i trusler fra droner og missiler, som udfordrer medlemslandenes sikkerhed, herunder Danmarks luftrum. Det hidtidige fokus på afvisningsberedskab mod russiske fly i Østersøen og Arktis suppleres nu med et bredere fokus på moderne luftbårne våben.

Nye trusler mod luftrummet

Den hidtidige indsats i NATO har primært handlet om at sende jagerfly på vingerne for at identificere og eskortere russiske militærfly væk fra alliancens luftrum. De seneste års teknologiske udvikling har dog ændret trusselsbilledet markant. Billige droner, krydsermissiler og ballistiske missiler udgør nu en konstant risiko, som kræver en anden form for beredskab end de klassiske jagerfly.

Det nye fokus kaldes et 360-graders forsvar. Det betyder, at alliancen ikke kun kigger mod øst efter bemandede fly, men skal kunne opdage og nedskyde trusler fra alle retninger, i alle højder og af alle størrelser. For Danmark og de øvrige medlemslande betyder det et øget pres for at investere i avancerede luftværnssystemer, sensorer og radarer, der kan integreres i det fælles NATO-netværk.

Investeringer i dansk luftværn

Danmark har allerede taget de første skridt mod at styrke det nationale luftforsvar efter mange års besparelser. Som en del af det seneste forsvarsforlig er der afsat milliarder til indkøb af nye jordbaserede luftværnssystemer til Hæren og Søværnet. Disse systemer bliver afgørende for, at Danmark kan bidrage til NATO's nye samlede defensive skjold.

Særligt beskyttelsen af kritisk infrastruktur som havne, energianlæg og kommunikationslinjer er kommet i fokus. Erfaringerne fra krigen i Ukraine har vist, at moderne krigsførelse i høj grad udspiller sig i luften med konstante droneangreb mod netop civile og militære knudepunkter.

En fælles udfordring for alliancen

Omstillingen til et fuldt integreret luftforsvar er en bekostelig affære for alle allierede. Det kræver ikke blot indkøb af dyrt udstyr, men også en tættere koordinering og deling af radardata i realtid på tværs af landegrænserne. NATO arbejder nu på at strømline disse systemer, så et missil eller en drone opdaget i ét land øjeblikkeligt kan bekæmpes med systemer i et andet land.

De kommende år vil vise, hvor hurtigt de europæiske NATO-medlemmer kan levere de nødvendige kapaciteter til at realisere strategien om det fuldstændige luftforsvar. Det danske forsvar står over for en stor opgave med at integrere de nye indkøb i denne fælles ramme.