Mens forsvarsbudgetterne i NATO-landene vokser markant i disse år, er kontrollen med de mange milliarder kommet under lup. Revisorer fra alliancens medlemslande har mødtes i Bukarest for at diskutere, hvordan de sikrer, at de massive investeringer bliver brugt korrekt og effektivt. Det sker på et tidspunkt, hvor også Danmark står over for historisk store forsvarsinvesteringer på 143 milliarder kroner frem mod 2033.

Kravet om gennemsigtighed

Den voldsomme stigning i de militære udgifter stiller nye og strengere krav til de nationale revisionsorganer. Det handler ikke længere kun om at godkende regnskaber, men om at sikre reel gennemsigtighed over for skatteborgerne. Når milliarder ruller ud til nye våbensystemer, ammunition og infrastruktur, stiger risikoen for ineffektivitet og uhensigtsmæssige indkøb. Det er denne problemstilling, som nu koordineres på tværs af NATO-landene.

Danske skatteydere betaler prisen

For de danske skatteydere er debatten yderst aktuel. Danmark har forpligtet sig til at nå NATO-målsætningen om at bruge 2% af bruttonationalproduktet på forsvar. Det betyder, at det danske forsvarsbudget skal næsten fordobles over de kommende år. Den store udfordring bliver at føre kontrol med de mange nye projekter, så de store summer ikke ender i budgetoverskridelser eller kuldsejlede it-systemer, som man tidligere har set i Forsvaret.

Fokus på fælles standarder

Mødet i Rumænien markerer en optrapning af samarbejdet mellem de nationale rigsrevisioner. Målet er at udvikle fælles standarder for, hvordan man kontrollerer komplekse militære indkøb, der ofte strækker sig over årtier og involverer flere lande samtidigt. Kun gennem stram og uafhængig kontrol kan medlemslandene opretholde befolkningens opbakning til de tårnhøje forsvarsbudgetter.