NATO råder over alle nødvendige værktøjer til at besvare Ruslands hybride angreb, og de fremtidige modreaktioner vil ikke altid blive offentliggjort på forhånd. Desuden vil reaktionerne ikke nødvendigvis være direkte spejlinger af de russiske handlinger.

Den øgede støtte til Ukraine er et afgørende element i at styrke forsvarsalliancen mod de russiske trusler. Den russiske præsident Vladimir Putin vil ikke være i stand til at splitte de allierede lande, og det mest effektive svar på de gentagne hybride angreb vil fortsat være en intensivering af hjælpen til Ukraine.

Flere milliarder til ny teknologi

For at imødegå den ændrede sikkerhedssituation lægges der op til en markant stigning i forsvarsbudgetterne. Målet for forsvarsudgifterne skal hæves fra de nuværende 3,5% til 5% af bruttonationalproduktet hos medlemslandene. Dette vil medføre markant større økonomiske forpligtelser for medlemslande som Danmark, der skal investere massivt i nye kapaciteter.

De ekstra midler skal finansiere både traditionelle forsvarselementer og avancerede teknologiske løsninger. Der skal blandt andet investeres massivt i droner og kunstig intelligens for at sikre det militære beredskab i fremtiden.