
Ny madmoms vil koste 725 millioner om året i bureaukrati
14. sep. 2026, 22.25
Nye beregninger viser, at differentieret moms på fødevarer vil koste 1 milliard i opstart og 725 millioner kroner årligt.
Regeringens planer om at sænke momsen på fødevarer og helt fjerne den på frugt og grønt vil medføre en omfattende regning til administration. Det viser nye beregninger af de økonomiske konsekvenser ved at indføre differentieret moms i Danmark. De årlige omkostninger til at administrere det nye system forventes at lande på 725 millioner kroner.
Momsen på fødevarer i Danmark er i dag på 25% ligesom på alle andre varer. Regeringen ønsker at rulle en model ud, hvor den generelle fødevaremoms sænkes, mens frugt og grønt skal være helt fritaget for moms. Målet er at gøre sunde fødevarer billigere for danskerne og mindske den sociale ulighed i sundhed.
Milliardregning til opstart
Udover den årlige driftsregning på 725 millioner kroner vil omstillingen kræve en markant engangsinvestering. Det vil koste cirka 1 milliard kroner i engangsudgifter at opbygge og implementere det nødvendige it-system og de kontrolmekanismer, der skal holde øje med, at virksomhederne indberetter momsen korrekt.
De store administrative udgifter skyldes, at grænserne for, hvad der præcis kategoriseres som frugt og grønt, skal defineres og kontrolleres meget nøje. Erfaringer fra andre lande viser, at differentieret moms skaber komplekse juridiske grænsedragninger, som både virksomheder og skattemyndigheder skal bruge store ressourcer på at håndtere i hverdagen.
Erhvervslivet rammes af bureaukrati
Det er ikke kun staten, der får ekstraarbejde. Af de årlige driftsomkostninger på 725 millioner kroner vil en meget stor del af byrden falde direkte på de danske virksomheder. Supermarkeder, grossister og fødevareproducenter skal bruge 425 millioner kroner om året på administration, herunder løbende opdateringer af kassesystemer og bogholderi. De resterende 300 millioner kroner om året skal gå til Skatteforvaltningens kontrol og administration af de nye regler.
Modstandere af forslaget peger på, at de høje administrative omkostninger æder en væsentlig del af den økonomiske gevinst, som var tiltænkt forbrugerne, og at pengene i stedet burde bruges på direkte skattelettelser eller målrettet støtte.
Kilde: Berlingske