Politiets Efterretningstjeneste har valgt at mørklægge de præcise tal for, hvor mange militante islamister der befinder sig i Danmark. Tidligere gav tjenesten offentligheden et indblik i omfanget, men den praksis er nu stoppet uden en officiel forklaring.

Mørklægningen af tallene sker på et tidspunkt, hvor terrortruslen mod Danmark fortsat er vurderet til at være i det alvorlige niveau, som er det fjerde ud af 5 niveauer. Tidligere vurderede efterretningstjenesten, at nogle hundrede personer i Danmark aktivt støttede militant islamisme. Denne konkrete vurdering er nu fjernet fra de offentlige rapporter.

Tavshed om trusselsbilledet

Efterretningstjenesten ønsker ikke at opdatere det tidligere skøn over antallet af sympatisører og aktive støtter. Der gives heller ikke svar på, hvilke faglige eller sikkerhedsmæssige overvejelser der ligger bag beslutningen om at holde tallene hemmelige. Den manglende åbenhed vækker opsigt, da offentligheden dermed mister muligheden for at følge med i, om gruppen af radikaliserede personer i landet vokser eller skrumper.

Fokus er i stedet rettet mod bredere trusselsbeskrivelser, hvor efterretningstjenesten peger på netværk og enkeltpersoner, men uden at sætte tal på fænomenet. Det sker samtidig med, at sikkerhedssituationen i Europa er præget af dynamiske trusler fra både soloterrorister og organiserede grupper.

Fortsat alvorlig terrortrussel

Selvom de specifikke tal holdes skjult, er der ingen tegn på, at trusselsniveauet er på vej ned. Den seneste officielle vurdering fastslår, at der fortsat er personer i Danmark med kapacitet og vilje til at udføre terrorangreb. Det skyldes især en vedvarende radikalisering på internettet og konflikter i Mellemøsten, som kan fungere som katalysatorer for voldelige handlinger herhjemme.

Beslutningen om at hemmeligholde tallene betyder, at befolkningen og politikerne må navigere efter mere generelle risikovurderinger frem for konkrete statistikker om det militante miljø i Danmark.