Danske kommuner og politikere forbereder investeringer for milliarder af kroner i klimasikring mod stigende vandstande. Nye videnskabelige undersøgelser viser dog, at det økonomiske grundlag for disse massive projekter kan være voldsomt overvurderet. Der er stor risiko for, at samfundet overinvesterer og spilder skattekroner på unødvendige dæmninger og sikringsanlæg.

Svagt vidensgrundlag truer økonomien

Planlægningen af den fremtidige klimasikring i Danmark hviler i øjeblikket på et usikkert fundament. Beregningerne af de fremtidige skader ved oversvømmelser tager ofte ikke højde for, hvordan borgere og virksomheder naturligt tilpasser sig over tid. Når modellerne antager, at alt forbliver uændret frem mod år 2100, bliver de potentielle tab sat alt for højt.

Hvis en ejendom i et udsat område bliver oversvømmet, vil ejeren typisk genopbygge huset på en mere robust måde eller ændre arealanvendelsen. Det sker helt automatisk i takt med den løbende renovering af bygningsmassen. Ved at ignorere denne naturlige markedstilpasning overvurderer de nuværende modeller de fremtidige ødelæggelser markant.

Milliarder kan spares ved rettidig omhu

Fejlagtige fremskrivninger fører direkte til hastebeslutninger om dyre anlægsprojekter. I mange tilfælde vil det være langt mere rentabelt at vente med de helt store anlægsarbejder. En gradvis tilpasning og mindre, fleksible løsninger kan spare de danske skatteydere for enorme summer uden at kompromittere sikkerheden.

Den nuværende politiske tendens med at afsætte store milliardbeløb til permanente betonkonstruktioner bør derfor bremses. Der er behov for opdaterede modeller, som inddrager menneskelig adfærd og økonomisk dynamik, før de endelige beslutninger om Danmarks fremtidige kystsikring træffes.