En ny mindeplade i Folketinget til ære for besættelsestidens ofre har skabt dyb politisk splid i Folketingets Præsidium før indvielsen. Striden bunder i uenighed om, hvordan Danmarks historiske rolle og folkestyrets eget ansvar under Anden Verdenskrig skal formidles til eftertiden.

Stridspunktet handler om udeladelsen af det danske parlaments medansvar for anholdelsen og udleveringen af danske kommunister til den tyske besættelsesmagt. Flere medlemmer af Folketingets ledelse mener, at den nye mindeplade tegner et for poleret billede af historien, som dækker over de mørke sider af det danske samarbejde med Nazityskland.

Kritik af historisk hvidvask

SF-politikeren Karsten Hønge retter en hård kritik mod mindepladens udformning. Han peger på, at det danske folketing i 1941 aktivt vedtog den grundlovsstridige kommunistlov. Denne lovgivning banede vejen for, at danske statsborgere blev interneret i Horserødlejren og efterfølgende sendt i koncentrationslejre i Tyskland, hvor flere af dem mistede livet.

Efter Karsten Hønges opfattelse svigter Folketinget sin historiske pligt ved ikke at nævne dette medansvar på pladen. Han mener, at fraværet af denne sandhed gør mindesmærket mangelfuldt, da det netop var det officielle Danmark, som sendte de danske kommunister i døden.

Uenighed i ledelsen

Debatten har udløst heftig diskussion i Folketingets Præsidium, som står for driften og indretningen af Folketingets bygninger. Mens nogle medlemmer ønsker en fuldstændig og ufiltreret historisk redegørelse på væggene i parlamentet, ønsker andre at holde fast i den planlagte tekst, som fokuserer bredere på besættelsestidens ofre uden at placere direkte skyld hos datidens danske politikere.

Sagen om mindepladen står som et aktuelt eksempel på, hvordan fortidens politiske beslutninger fortsat kan skabe splid i det moderne folkestyre, når historien skal ridses i sten.