Rusland opruster sit atomarsenal til det højeste niveau i 9 år, mens truslerne mod NATO-allierede og Ukraine tager til. Den russiske præsident Vladimir Putin har øget antallet af atomsprænghoveder med 78 i løbet af det seneste år, så det samlede antal nu er oppe på 1.796 operative enheder. Udviklingen skaber dyb bekymring i NATO og i Danmark, som er direkte omfattet af de russiske trusler.

Ny militær oprustning i øst

Den markante stigning i det russiske atomvåbenlager sker samtidig med en række aggressive udmeldinger fra den politiske ledelse i Moskva. Der advares direkte om krig, hvis NATO-lande vælger at sende soldater ind i Ukraine. Samtidig har den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev rettet direkte trusler mod nabolandet Litauen med advarsler om atomare gengældelsesaktioner. For Danmark og de øvrige NATO-medlemmer i Østersøregionen betyder det et markant forringet sikkerhedsbillede tæt på de nationale grænser.

Angreb og store tabstal

Selvom den russiske ledelse afviser at have aggressive planer mod det øvrige Europa, fortsætter de voldsomme missilangreb mod ukrainske byer. Senest er civile mål i havnebyen Odessa og i Kryvyi Rih blevet ramt med store ødelæggelser til følge. Krigen har dog også haft enorme menneskelige omkostninger for den russiske hær selv. Britiske militære skøn peger på, at over 500.000 russiske soldater indtil videre er blevet dræbt eller såret under invasionen af Ukraine.

Den massive atomare oprustning og de gentagne trusler mod alliancens medlemslande tvinger nu NATO-landene til at genoverveje det kollektive forsvar og beredskab i Nordeuropa.