Rusland har opbygget et massivt lager af præcisionsmissiler, som i den kommende tid kan true europæiske NATO-lande, herunder Danmark. Den militære oprustning sker sideløbende med de intense angreb mod den ukrainske energiinfrastruktur, men lagrenes omfang rækker langt ud over behovet på den ukrainske slagmark.

Vinterens missilkampagne mod Ukraine er allerede sat i gang med systematiske angreb på landets elnet og varmeforsyning. De russiske lagre af krydsermissiler og ballistiske missiler er dog nu så omfattende, at kapaciteten gør det muligt at rette våbnene mod mål dybere inde i Europa, hvis konflikten eskalerer.

Mål i Østersøregionen og Danmark

Særligt landene omkring Østersøen er i søgelyset på grund af deres strategiske placering. Danmark og de øvrige nordiske og baltiske lande udgør en central del af NATO's nordøstlige flanke, hvilket gør regionen til et potentielt mål for russiske militære afpresningskampagner eller direkte angreb i en krisesituation.

Den russiske våbenproduktion kører i øjeblikket i døgndrift på trods af de vestlige sanktioner. Det har gjort det muligt for det russiske militær at genopbygge sine depoter hurtigere end forventet, hvilket skaber en direkte og langsigtet trussel mod europæisk sikkerhed i de kommende kolde måneder.

Styrket beredskab i Europa

De europæiske NATO-medlemmer reagerer på udviklingen ved at øge overvågningen og styrke det kollektive luftforsvar. Særligt integrationen af de nordiske luftvåben og opstillingen af nye luftværnssystemer i Østersøområdet skal dæmme op for den voksende missiltrussel fra øst.

Den nuværende russiske strategi kombinerer militært pres med energikrigsførelse for at svække den europæiske støtte til Ukraine, men den fysiske tilstedeværelse af de mange missiler tvinger nu forsvarsplanlæggere i hele Europa til at forberede sig på mere direkte militære scenarier.