Rusland har intensiveret sine digitale angreb mod europæiske mål og Ukraine ved at tage kunstig intelligens i brug. Metoderne spænder fra kapring af kommunikationskonti til målrettet spionage mod militære leverandører.

It-angrebene er særligt rettet mod ukrainske myndigheder, europæiske ministerier og virksomheder, der leverer droneteknologi til militæret. Det viser en ny kortlægning af misbrug af kunstig intelligens på globalt plan.

Ny metode rammer WhatsApp

De russiske aktører benytter sprogmodeller til at optimere og målrette deres angreb. En af de mest udbredte metoder er at overtage kontrollen med personlige WhatsApp-konti tilhørende embedsmænd og militærfolk. Ved at bruge kunstig intelligens kan hackerne formulere yderst troværdige beskeder på det lokale sprog, hvilket gør det markant sværere for modtagerne at gennemskue svindlen.

Udover Ukraine er flere europæiske lande og deres regeringskontorer blevet direkte mål for spionagen. Formålet er at trænge ind i lukkede netværk og indsamle følsomme oplysninger om europæisk forsvarspolitik og våbenleverancer.

Militære droner i søgelyset

En stor del af de digitale angreb er rettet mod forsyningskæderne bag militær droneteknologi. Hackerne forsøger systematisk at trænge ind hos de private virksomheder, der udvikler og producerer komponenter til droner. Dette sker for at svække Ukraines militære kapacitet på slagmarken og for at stjæle vestlig teknologi.

Brug af kunstig intelligens gør det muligt for de russiske aktører at automatisere store dele af efterretningsarbejdet. De kan hurtigt analysere store mængder data, finde sårbarheder i it-systemer og skrive avanceret programkode til nye cybervåben. Det øgede trusselsniveau har ført til skærpet opmærksomhed på cybersikkerhed på tværs af Europa.