Den britiske flåde oplever en markant stigning i aktiviteten fra russiske ubåde i Nordatlanten og de nordligste havområder. Udviklingen svækker kontrollen over de strategisk vigtige farvande tæt på Danmark og øger presset på alliancens samlede forsvar. Danmark spiller som portvagt til Østersøen en central rolle i denne sikkerhedspolitiske virkelighed.

Stigende pres i Nordatlanten

Det britiske hangarskib HMS Queen Elizabeth er nu lagt direkte under NATO-kommando. Skibet skal sammen med allierede styrker patruljere i Nordatlanten og det høje nord i løbet af året. Den øgede tilstedeværelse skyldes direkte, at det er blevet sværere at dæmme op for de russiske ubåde, som opererer mere skjult og avanceret end tidligere. For Danmark betyder den russiske fremgang i Nordatlanten, at presset på de indre danske farvande og Østersøen vokser, da disse områder fungerer som vitale forsyningslinjer.

Dansk forsvar skal dække mere

Den britiske flådeledelse peger på, at det kræver enorme ressourcer at overvåge og spore de moderne russiske fartøjer. Når allierede som Storbritannien og USA tvinges til at binde store flådestyrker i Nordatlanten, øges forventningerne til, at mindre NATO-medlemmer som Danmark tager et større ansvar for nærområderne. Det gælder især overvågningen af Nordsøen og Østersøen, hvor kritisk infrastruktur som gasledninger og internetkabler på havbunden er i fare for sabotage.

Behov for styrket overvågning

Situationen understreger behovet for tættere koordination og hurtig oprustning af den maritime overvågning. Danmarks geografiske placering gør landet til et naturligt knudepunkt for NATO's forsvarsplaner i Nordeuropa. Hvis kontrollen med de dybehavsområder i nord tabes, vil det direkte påvirke evnen til at beskytte det danske territorium og sikre de maritime handelsruter, som dansk økonomi er dybt afhængig af.