EU's Ombudsmand har nu indledt en officiel undersøgelse af Europa-Parlamentet i en sag om hemmelig finansiering til det svenske parlamentsmedlem Alice Teodorescu Måwe. Undersøgelsen er sat i værk, efter at parlamentet har nægtet at udlevere dokumenter om sagen.

Sagen drejer sig om den svenske politiker Alice Teodorescu Måwe, der repræsenterer Kristdemokraterna og er medlem af den konservative EPP-gruppe. Hun har tidligere i år oplyst, at hun modtager løbende økonomisk støtte fra en privat donor. Pengene skal angiveligt bruges til hendes personlige sikkerhed.

Hun har dog konsekvent afvist at fortælle, hvem den private donor er, eller hvor stort et beløb der reelt er tale om. Det har skabt stor debat i parlamentet, hvor der stilles strenge krav til gennemsigtighed om politikeres privatøkonomi.

Mistanke om interessekonflikter

Sagen om den hemmelige donation står ikke alene. Alice Teodorescu Måwe har også tiltrukket sig opmærksomhed på grund af sine private investeringer i tyske våbenproducenter. Samtidig har hun holdt møder med repræsentanter fra det amerikanske teknologiselskab Palantir, mens hun sad som medlem af Europa-Parlamentets underudvalg for sikkerhed og forsvar.

Kritikere peger på, at kombinationen af hemmelige donationer, våbeninvesteringer og møder med tech-giganter rejser alvorlige spørgsmål om mulige interessekonflikter for den svenske parlamentariker. Partisekretæren for Kristdemokraterna har tidligere afvist, at der skulle være problemer, og erklæret, at parlamentet har godkendt ordningen. Men offentligheden har fortsat ikke fået indsigt i, hvad der præcist er blevet godkendt.

Undersøger langsom sagsbehandling

EU's Ombudsmand vil nu granske den korrespondance, der har været mellem politikerens kontor og parlamentets rådgivende udvalg for medlemmers adfærd. Udover den konkrete sag med den svenske politiker vil ombudsmanden også undersøge en anden principiel praksis i Europa-Parlamentet.

Det handler om parlamentets vane med at sende afgørelser om aktindsigt med fysisk post i stedet for e-mail. Denne metode bliver kritiseret for at forhale processen og gøre det sværere at føre kontrol med de folkevalgte politikere i Bruxelles.