Den tyske CDU-leder Friedrich Merz er blevet politianmeldt af partiet Alternative für Deutschland efter en udtalelse om partiets migrationspolitik. Konklusionerne i anmeldelsen trækker direkte tråde til en lignende politisk og juridisk konflikt i Danmark mellem to kendte partiledere.

Sagen begyndte under en debat i Forbundsdagen, hvor Friedrich Merz rettede et hårdt angreb mod det højreorienterede parti Alternative für Deutschland (AfD). CDU-lederen brugte ordene etnisk udrensning om partiets officielle politik for remigration, som handler om at sende store grupper af indvandrere tilbage til deres oprindelseslande.

Politianmeldelse for bagvaskelse

Udtalelsen har nu fået AfD til at reagere med retlige skridt. Partiet har indgivet en formel politianmeldelse mod Friedrich Merz for bagvaskelse og injurier. Partiet mener, at sammenligningen med etnisk udrensning er en grov og bevidst forvrængning af deres politiske program, som udelukkende handler om lovmæssig hjemsendelse af kriminelle og illegale migranter.

CDU har afvist anklagerne og fastholder, at beskrivelsen er dækkende for de planer, som dele af AfD har præsenteret ved lukkede møder, blandt andet under et omtalt møde i Potsdam sidste år. Sagen skaber stor røre i tysk politik, hvor debatten om indvandring og hjemsendelser er spidset markant til forud for det kommende valg.

Dansk parallel i retssystemet

Den tyske strid minder påfaldende om det retsopgør, der udspiller sig i Danmark mellem Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og den radikale politiker Martin Lidegaard. Her har Morten Messerschmidt sagsøgt Martin Lidegaard for netop at have brugt begrebet etnisk udrensning om Dansk Folkepartis politik.

I den danske sag handler det om udtalelser efter et debatprogram, hvor Martin Lidegaard koblede Dansk Folkepartis retorik sammen med historiske eksempler på etnisk udrensning på Balkan i 1990'erne. Sagen afventer i øjeblikket en afgørelse ved de danske domstole og handler ligesom den tyske sag om grænserne for den politiske ytringsfrihed.

De to sager i Tyskland og Danmark viser en voksende tendens i europæisk politik, hvor ophedede debatter om migration og national identitet rykker ud af parlamenterne og ind i retssalene. Domstolene i begge lande skal nu vurdere, hvor hårdt politikere må beskrive hinandens politikker i den offentlige debat.