Danske skoleelever klarer sig markant dårligere i læsning end tidligere, og niveauet er nu det laveste i mange år. Det viser den seneste internationale PISA-undersøgelse, som kortlægger 15-årige unges færdigheder i en lang række lande. Tilbagegangen vækker dyb bekymring på Christiansborg og i uddannelsesverdenen, hvor der nu kræves handling over for den faldende læselyst og de svigtende resultater.

Særligt én gruppe af elever står over for massive udfordringer i det danske skolesystem. Undersøgelsen afslører, at faldet i læsekompetencer er mest udtalt blandt tosprogede elever og børn med indvandrerbaggrund. Mange af disse unge forlader folkeskolen uden de nødvendige læsefærdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det skaber stor ulighed og svækker integrationen på arbejdsmarkedet.

Politiske krav om handling

De dårlige resultater har øjeblikkeligt udløst politisk debat om folkeskolens indretning. Der er bred enighed om, at den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig. Flere partier peger på, at der er brug for en mere målrettet sprogindsats allerede i børnehaven og de helt små klasser, så tosprogede børn får opbygget et solidt ordforråd, inden de skal lære at læse sværere faglige tekster.

Skærmtid og manglende koncentration får skylden

Udover de sproglige udfordringer peger eksperter og lærere på den generelle samfundsudvikling som en væsentlig årsag til de faldende læseevner. Den massive udbredelse af smartphones, tablets og sociale medier i hverdagen har svækket de unges evne til at koncentrere sig om længere, sammenhængende tekster. Bøger er i vid udstrækning blevet erstattet af hurtige, visuelle indtryk på skærmen, hvilket svækker den dybe tekstforståelse.

Forældrene skal på banen

Løsningen findes dog ikke kun i klasselokalet. Der lyder nu en kraftig opfordring til de danske hjem om at tage en større del af ansvaret. Hvis læsekurven skal knækkes, kræver det, at forældre læser højt for deres børn og understøtter en kultur, hvor fysiske bøger prioriteres over skærmunderholdning i fritiden. Særligt i hjem med begrænset uddannelsesbaggrund er der behov for en ekstra indsats for at stimulere børnenes sproglige nysgerrighed.