Europæiske sikkerhedstjenester står over for en markant forandring i trusselsbilledet, hvor helt unge teenagere i stigende grad bliver radikaliseret på internettet. Den nye bølge af ekstremisme adskiller sig fra tidligere tiders organiserede terror, da de unge ofte handler uden direkte tilknytning til etablerede ideologiske grupperinger. I stedet drives de af digitalt netværksbyggeri og vold for voldens skyld.

Børn og teenagere udgør en voksende andel af de personer, der sættes i forbindelse med terrorplaner i Europa. Sidste år blev der registreret 45 terrorangreb på tværs af 10 EU-lande, hvilket førte til i alt 486 anholdelser. Omkring en tredjedel af de anholdte personer var under 18 år, hvilket understreger den voldsomme udvikling blandt de yngste generationer på internettet.

Unge rekrutteres på sociale medier

De ustrukturerede onlinenetværk gør det ekstremt vanskeligt for efterretningstjenesterne at opspore og afværge angreb i tide. De unge finder sammen på krypterede platforme og i lukkede fora, hvor grænsen mellem computerspil, onlinehad og reel terrorplanlægning ofte flyder sammen. Den manglende hierarkiske struktur betyder, at traditionelle overvågningsmetoder må tilpasses det nye digitale miljø.

Samme tendens ses i Danmark, hvor Politiets Efterretningstjeneste tidligere har påpeget, at onlineradikalisering af helt unge herhjemme er en stigende udfordring. Særligt højreorienteret ekstremisme og militante islamistiske strømninger finder vej til de unges skærme gennem algoritmer og målrettet propaganda. Truslen rettes ofte mod bløde mål i offentligheden, hvilket skaber stor bekymring for sikkerheden i europæiske storbyer.