USA lægger nu et massivt diplomatisk pres på sine NATO-allierede for at få dem til at nedlægge Den Internationale Straffedomstol (ICC). Det sker gennem et direkte krav om, at medlemslandene skal trække sig fra domstolens stiftende traktat, Rom-statutten.

Kravet blev præsenteret under et lukket møde i Bruxelles, hvor den amerikanske NATO-ambassadør Matthew Whitaker opfordrede medlemslandene til at forlade domstolen og øjeblikkeligt stoppe al materiel støtte. USA har i et diplomatisk dokument gjort det klart, at de systematisk vil afvikle domstolens kapaciteter. Washington holder tæt øje med, hvilke lande der støtter den amerikanske linje, og emnet rejses nu også i bilaterale møder med europæiske partnere.

Modstand fra europæiske partnere

Det amerikanske udspil vækker dyb splittelse i forsvarsalliancen. Flere europæiske lande afviser blankt at bøje sig for presset. Den franske delegation understreger sin uforbeholdne støtte til domstolen, og den hollandske udenrigsminister Tom Berendsen slår fast, at Holland fuldt ud bakker op om institutionen i Haag. ICC selv erklærer, at domstolen fortsætter sit uafhængige og upartiske arbejde trods forsøg på at spænde ben for aktiviteterne.

Sanktioner mod dommere

Den amerikanske offensiv er en direkte forlængelse af et præsidentielt dekret fra februar 2025. Her erklærede USA national undtagelsestilstand som reaktion på domstolens undersøgelser af amerikanske og israelske forhold. Washington har allerede indført sanktioner mod centrale personer ved domstolen, herunder retspræsidenten Tomoko Akane og 9 af de i alt 18 dommere. Konflikten bunder blandt andet i, at ICC i 2024 udstedte arrestordrer på Israels premierminister Benjamin Netanyahu og den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant for krigsforbrydelser i Gaza.

Danmark og resten af de europæiske NATO-medlemmer står nu i et svært dilemma mellem loyaliteten til den amerikanske alliancepartner og forsvaret for den internationale retsorden, som domstolen i Haag repræsenterer.