USA og de allierede koalitionsstyrker trækker de sidste soldater ud af Irak inden den 30. september. Dermed slutter over to årtiers militær indsats i landet.

Beslutningen afslutter et forløb, der begyndte med invasionen i 2003 for at vælte Saddam Hussein. Gennem de seneste 23 år har operationerne kostet næsten 4.500 amerikanske soldater livet. De vestlige styrker forlod oprindeligt landet i slutningen af 2011, men vendte tilbage i 2014 for at bekæmpe Islamisk Stat, der havde erobret store landområder i Irak og Syrien. Aftalen om den endelige tilbagetrækning faldt på plads mellem Bagdad og Washington i 2024.

Frygt for nyt magttomrum

Det militære exit efterlader et åbent rum i irakisk politik og sikkerhed. Blandt kurdiske ledere, herunder Masoud Barzani, vækker situationen minder om tilbagetrækningen i 2011, som skabte grobund for Islamisk Stats fremmarch tre år senere. Terrorbevægelsen kontrollerer ikke længere faste områder, men hemmelige celler opererer fortsat i landet og har øget deres aktivitet op til troppernes afgang. Uden vestlig efterretning, logistik og overvågningsdroner står de irakiske styrker alene med ansvaret for at opdage og afværge angreb.

Styrket position til nabolandet

Samtidig ændrer magtbalancen sig i forholdet til nabolandet Iran. Den amerikanske tilstedeværelse fungerede i årevis som en militær modvægt til styret i Teheran. Flere pro-iranske militser og væbnede grupper i Irak betragter tilbagetrækningen som en strategisk sejr og søger nu mere indflydelse over landets sikkerhedsapparat. Bagdad står over for opgaven med at håndtere sit bilaterale sikkerhedssamarbejde med Washington, samtidig med at Irans politiske greb om regionen vokser.