Den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth gennemfører i øjeblikket en omfattende og kontroversiel udrensning i toppen af USA's militær, hvilket skaber dyb bekymring for landets forsvarsevne og forholdet til NATO-allierede. Den seneste udvikling kulminerede i sidste uge med afgangen af den civile hærchef Dan Driscoll efter gentagne sammenstød om moderniseringen af hæren.

Uro i toppen svækker forsvaret

Afgangen af hærchefen er blot den seneste i en lang række afskedigelser og sidelinjesætninger af topembedsmænd og højtstående officerer. Pete Hegseth har fjernet militære ledere i både hæren, flåden og luftvåbnet, herunder over 20 generaler og admiraler. Formålet har ifølge forsvarsministeren været at gøre op med en blød kultur og genindføre fokus på ren kampkraft.

Kritikere peger dog på, at den hurtige udskiftning af erfarne ledere skaber kaos og bremser vigtige reformer. Den afgåede hærchef ønskede blandt andet at fremskynde brugen af droner i de almindelige hærenheder efter erfaringer fra krigen i Ukraine, men denne proces er nu sat i stå på grund af de interne stridigheder.

Militæret presses på to fronter

Den interne uro falder sammen med en ekstremt presset situation for det amerikanske militær i udlandet. USA har overført enorme mængder ammunition og materiel fra lagre i Europa og Asien til Golfen for at dæmme op for konflikten med Iran. Dette har drænet de amerikanske lagre markant. USA har under operationerne affyret omkring en tredjedel af sit lager på 3.000 Tomahawk-missiler og næsten 1.500 Patriot-afvisningsmissiler ud af en samlet beholdning på 2.300.

Samtidig har USA besluttet at reducere sin militære tilstedeværelse i Europa ved at fjerne 5.000 af de 40.000 soldater i Tyskland og droppe en planlagt udstationering af langtrækkende missiler. Denne svækkelse af det amerikanske engagement i Europa bekymrer NATO-allierede, da det sker i en tid med øget russisk pres og sabotagehandlinger i europæiske lande.

Konsekvenser for alliancen

Den amerikanske regering fastholder, at militæret er stærkere end nogensinde, og at der er rigeligt med ammunition til at opfylde alle strategiske mål. Ikke desto mindre betyder omdirigeringen af krigsskibe og ressourcer til Mellemøsten, at USA står svagere i både Europa og Stillehavet, hvilket skaber usikkerhed om landets evne til at beskytte sine globale allierede.