Ukraine afviser kategorisk enhver mulighed for at opgive suverænitet over de besatte områder i bytte for en fredsaftale med Rusland. Det slår den ukrainske præsident fast i en klar udmelding om landets fremtidige grænser. Udmeldingen trækker en skarp linje op forud for eventuelle kommende forhandlinger om at afslutte krigen.

Kravet om fuld territorial integritet betyder, at Ukraine ikke vil anerkende russisk overherredømme over de regioner, som russiske tropper i øjeblikket kontrollerer. Det gælder både de områder, der er blevet besat siden den fuldskala invasion i 2022, og Krim-halvøen, som blev annekteret i 2014.

Grænserne fra 1991 ligger fast

Det ukrainske udgangspunkt for enhver fredsløsning er en fuld genopretning af landets internationalt anerkendte grænser fra 1991. Det udelukker diplomatiske kompromisser, hvor ukrainsk jord afstås til Rusland for at opnå en hurtig våbenhvile. Strategien understreger, at en holdbar fred kun kan bygges på international lov og respekt for staters suverænitet.

De ukrainske myndigheder betragter de besatte områder som midlertidigt tabte, men fastholder, at de juridisk og moralsk tilhører Ukraine. Befolkningen i disse områder skal på sigt genforenes med resten af landet, og der kan ikke forhandles om deres nationale tilhørsforhold.

Betydning for vestlig støtte

Den kompromisløse holdning sender et stærkt signal til de vestlige alliancepartnere, herunder Danmark, som løbende bidrager med omfattende militær og økonomisk hjælp. Ukraine forventer fortsat opbakning til målet om at befri alle besatte områder, hvilket stiller store krav til donornationernes langsigtede engagement.

Udmeldingen kommer i en tid, hvor der i visse internationale kredse har været spekuleret i, om Ukraine kunne blive tvunget til territoriale indrømmelser for at stoppe kamphandlingerne. Med den klare afvisning er banen kridtet op til en fortsat langvarig konflikt, hvor militær succes på slagmarken forbliver afgørende for Ukraines overlevelse som en selvstændig stat inden for de officielle grænser.